Vælkomin á mína heimasíðu

Tingsetan 2008-2009

Ættleiðing

Skrivligur fyrispurningur

til

Dan M. Knudsen, ríkisumboðsmann, viðvíkjandi ættleiðing

1. Hvørji krøv verða sett til fíggjarligu viðurskiftini hjá teimum, sum ættleiða børn?

2. Er tað rætt, sum Trivnaðarnevndin hevur fingið upplýst, at støk eisini kunnu ættleiða?

3. Um støk kunnu ættleiða, hvussu hongur tað so saman við, at tað er ein treyt fyri tey pør, ið ættleiða, at tey skulu hava livað saman í í minsta lagið 2½ ár og vera gift?

4. Um støk kunnu ættleiða, er tað so galdandi fyri bæði kvinnur og menn, og verða somu treytir settar báðum kynunum?

5. Eru dømi um, at støk hava ættleitt í Føroyum?

Viðmerkingar
Sambært heimasíðuni hjá ríkisumboðsmanninum verða strong krøv sett teimum, sum ættleiða børn. Teirra fíggjarligu viðurskifti, heilsustøða, revsiváttan og skattligu viðurskifti verða kannað, og tey fáa eisini vitjan av einum sosialráðgeva. Tey skulu ikki vera yngri enn 25 ár og mugu í mesta lagi vera 40 ár eldri enn barnið, ið verður ættleitt. Harumframt skulu tey hava búð saman í í minsta lagið 2½ ár, tá umsóknin verður latin inn, og tey skulu vera gift, áðrenn umsóknin verður gingin á møti. Eisini onnur viðurskifti verða kannað fyri at tryggja, at barnið fær ein so tryggan uppvøkstur sum gjørligt.
 
Men undir viðgerðini av løgtingsmáli nr. 13/2008 (uppskot til løgtingslóg um broyting í løgtingslóg um ættleiðingarstuðul) kom fram, at støk hava loyvi at ættleiða. Hetta kann vekja undran, tí hvussu hongur hetta saman við truplu fíggjarligu viðurskiftunum hjá støkum uppihaldarum, og hvussu hongur hetta saman við, at pør skulu hava livað saman í 2½ ár, áðrenn tey kunnu senda eina umsókn inn um ættleiðing, og vera gift, áðrenn umsóknin verður gingin á møti?
 
Vit hoyra javnan í fjølmiðlunum, at fíggjarligu viðurskiftini hjá støkum uppihaldarum í Føroyum eru ikki nøktandi. Eisini verða uppskot javnan løgd fyri Løgtingið, sum hava til endamáls at bøta um korini hjá hesum samfelagsbólki, men hóast fleiri ábøtur eru gjørdar á økinum, so flyta stakir uppihaldarar framvegis av landinum, serliga til Danmarkar, við teirra børnum, tí livikorðini har eru betri enn tey eru í Føroyum.
 
Men samtíðis, sum hetta hendir, so hava støk loyvi at ættleiða, tað vil siga, at samtíðis, sum vit viðurkenna, at stakir uppihaldarar ikki hava nøktandi fíggjarlig viðurskifti, so geva vit støkum loyvi at ættleiða. Hetta hongur ikki saman.
 
Tað má vera ein fyritreyt fyri at ættleiða, at tann, sum ættleiðir, hevur møguleika at skapa barninum tryggar umstøður at vaksa upp í.
 
Sambært heimasíðuni hjá Ríkisumboðsmanninum skulu tey, sum søkja um at ættleiða, hava ”forsvarlige økonomiske forhold”. Hetta kann sjálvandi tulkast ymiskar vegir, men okkurt er, sum bendir á, at ættleiðingarmyndugleikarnir seta linari krøv til ”forsvarlig økonomi”, enn uppfatanin annars er í samfelagnum.
 
Hesin fyrispurningurin verður settur, fyri millum annað at fáa ítøkiliga at vita, hvat liggur í orðunum ”forsvarlige økonomiske forhold”, serliga við atliti til viðurskiftini hjá støkum.



Svar:

Til brug for besvarelsen af udvalgets spørgsmål 1-4 er indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:
 
”Ad 1.
Det følger af § 4 a i anordning nr. 1169 fra 25. november 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption (adoptionsanordningen), at adoption kun må bevilges, når ansøgeren er godkendt som adoptant, hvis den, som ønskes adopteret, er under 18 år.
 
Det er i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 288 fra 26. marts 2007 for Færøerne om godkendelse som adoptant (godkendelsesbekendtgørelsen) bl.a. en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren har forsvarlige økonomiske forhold.
 
Ifølge adoptionslovens forarbejder og den betænkning, der blev afgivet af Justitsministeriets adoptionsudvalg forud for loven (betænkning nr. 1338/1997), skal en ansøger efter sine indkomstforhold kunne forsørge både sig selv og barnet. Det må i øvrigt antages, at de tilfælde, hvor de økonomiske forhold i sig selv kan begrunde et afslag, vil være yderst begrænsede. Den omstændighed, at ansøgerne modtager kontanthjælp eller social pension kan ikke i sig selv begrunde afslag på godkendelse. Derimod vil indikationerne for social pension eller længerevarende kontanthjælp efter praksis i de fleste tilfælde medføre afslag.
 
Endvidere kan det bemærkes, at der ved adoption af udenlandske børn generelt fra giverlandenes side stilles krav om, at der afgives oplysninger om og dokumentation for ansøgerens økonomiske forhold, idet disse oplysninger tillægges betydning i forbindelse med giverlandenes vurdering af ansøgerens sag.
 
Ad 2.
Efter den gældende adoptionslovgivning på Færøerne kan både enlige og par godkendes som adoptanter. Det bemærkes i den forbindelse, at enlige også efter den tidligere adoptionslovgivning havde mulighed for at indgive ansøgning om adoption.
 
Det følger nærmere af godkendelsesbekendtgørelsens § 5, at en ansøger kan godkendes som adoptant, når ansøgeren opfylder de generelle krav i bekendtgørelsens §§ 6-9 om alder, helbredstilstand, økonomiske forhold mv., og ansøgeren i øvrigt kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene, eller hvis ansøgeren er gift, sammen med sin ægtefælle.
 
I forarbejderne til adoptionslovgivningen er det ikke udtømmende angivet, hvilke kriterier der bør indgå i vurderingen af en enlig adoptionsansøgers egnethed som adoptant, men der er henvist til den hidtidige praksis på området, hvorefter der foretages en samlet vurdering af bl.a. ansøgerens person og de omgivelser og det miljø, som ansøgeren lever i. Der lægges ved vurderingen af en enlig adoptionsansøgers egnethed endvidere vægt på ansøgerens kontakt til familie og bekendtskabskreds og på ansøgerens forhold til eventuelle andre medlemmer af husstanden og den eller de pågældendes holdning til ansøgerens adoptionsønske. I den konkrete vurdering af, om ansøgeren kan godkendes som adoptant, vil det således bl.a. indgå, om ansøgeren lever i et parforhold.
 
Herudover har der ved vurderingen af enlige adoptionsansøgeres egnethed som adoptanter udviklet sig en praksis, hvorefter der lægges vægt på, om ansøgeren er i besiddelse af nogle - til forskel fra samlevende - yderligere eller særlige kvalifikationer, der gør ansøgeren velegnet til at opfostre et barn alene. Det er dog ikke muligt præcist at opregne, hvilke kvalifikationer, der skal være tale om, idet afgørelsen heraf beror på en samlet konkret vurdering.
 
Ad 3.
Af § 5 i adoptionsanordningen følger det, at den, som er gift, kun kan adoptere sammen med sin ægtefælle, medmindre denne er forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt.
 
Det fremgår endvidere af godkendelsesbekendtgørelsens § 5, at en ansøger, som er gift, kun kan godkendes som adoptant, hvis ægtefællen samtidig godkendes som adoptant.
 
Baggrunden for, at ægtefæller ikke kan ansøge om adoption alene er, at man vil sikre barnet, at det har samme retlige stilling i forhold til begge forældre. For ægtefæller er det således ikke tilstrækkeligt, at kun den ene ægtefælle opfylder kravene for at blive godkendt.
 
Kravet for ægtefæller om 2½ års samliv på ansøgningstidspunktet skal ifølge forarbejderne til adoptionsloven medvirke til at sikre hensynet til barnet, så det adopteres af ansøgerpar, hvis ægteskab må forventes at have den stabilitet, som er nødvendig for et gunstigt adoptionsforløb.
 
Endvidere lægges der med de øvrige objektive betingelser for godkendelse som adoptanter vægt på, at begge adoptanter vil være i stand til at tage vare på barnet i hele dets opvækst, således at barnet ikke unødigt vil blive udsat for på ny at lide tab af forældre eller primære omsorgspersoner.
 
Ad 4.
Adoptionslovgivningen er kønsneutral, og reglerne om enlige adoptionsansøgere gælder således både enlige mænd og enlige kvinder og administreres ens for disse.”
 
Ad 5.
Rigsombudsmanden på Færøerne kan som svar på spørgsmål 5 oplyse, at der på Færøerne har været 2 tilfælde, hvor enlige er godkendt som adoptanter af et udenlandsk barn. Godkendelserne blev bevilliget i henholdsvis 2006 og 2007. Ingen af de godkendte adoptanter har på nuværende tidspunkt, dvs. ultimo marts 2009, hjemtaget et barn.
Málið avgreitt.